Velkommen til andelsboligerne i Skovlyst i Roskilde - Herregårdsparken 2

Skovlyst er delt op i tre andelsboligforeninger. Dette er hjemmesiden for "Herregårdsparken 2" - 52 boliger delt op på 2, 3 og 4 rum i en skøn lille bebyggelse, hvor vi har plads til både unge og gamle - og meget gerne børn.

Andelsboligforeningen "Herregårdsparken 2", Skovlyst, ligger i det fredelige Himmelev i den nordøstlige del af Roskilde, ca. to kilometer fra centrum og havn - tæt på både by og natur, tæt på både Roskilde og Trekroner Station - og med en hurtig og nem adgang til motorvejen.

Vi er en lille lukket bebyggelse med 52 boliger - fordelt på adresserne Skovlyst 44a-86 og 49-89B
Alle boliger i stueplan har adgang til en lille terrasse og/eller gård. 2 rums boligerne på 1. sal har en lille "balkon" uden for indgangsdøren. Alle boliger har et fint lille udhus. Både 2- og 4-rums boligerne er i to plan.

Vi er en andelsboligforening - det vil sige, at foreningens medlemmer er andelshavere, der alle har boligret til en af de boliger, som foreningen råder over.

Generalforsamlingen (foreningens besluttende myndighed) finder sted i oktober måned.

Fællesskab
Foreningen står for udvendig vedligeholdelse af boligerne og for fællesarealerne. Vi har også et fælleshus, som vi beboere kan leje, og som vi bruger til fælles aktiviteter. At vi er en forening betyder også, at der er nogle ting, vi er fælles om.

Vi ser gerne, at alle så vidt muligt deltager, når vi indkalder til fejedag eller rengøring i fælleshuset - og når der er sociale arrangementer. Du er også selv velkommen til at tage et initiativ til andre fælles aktiviteter.

Husdyr
Man må have max. 2 husdyr pr. bolig (ingen hunde).

Venteliste
Du kan skrive dig på vores venteliste her.

Bolig til salg

Se eventuelle salg her:

Kalenderen:

Vi har vores faste arrangementer som fællesspisning mm. - læs mere under aktiviteteter